Tekster


Jeg har skarpe holdninger til den gode tekst og har endda skrevet en bog om det. Jeg tror på korte og præcise tekster, der tør udtrykke klare holdninger. Tekster, der uden omsvøb, bevæger... og efterlader din modtager søvnløs efter at vide mere om dig og dit produkt. 



Lad os give din historie vingefang


Kunne jeg huske en brøkdel af alt det, jeg har skrevet om, ville jeg være et orakel. Det kan jeg ikke, men jeg kan til gengæld gennemskue, hvad der skal til, for at en historie brænder igennem - og jeg ved præcis, hvornår den er flyvefærdig.

Pressetekster, artikler, hjemmesider, annoncer, taler, præsentationer, SoMe, nyhedsbreve... og alt derimellem. Jeg har en sikker hånd på det hele.


Men lad os starte med at tage en snak om det, du har brug for at fortælle. 



Redigering


Gennem mange år har jeg arbejdet som ekstern forlagsredaktør på bøger om alt fra økonomi, til ledelse til psykologi. Jeg har blik for at skærpe pointerne og skærer gerne fra, så det, der står tilbage, får lov til at lyse uforstyrret op. Jeg kan gøre det samme for dine fagtekster.  

Kurser


Jeg holder kurser i at skrive bedre. Kurset tager afsæt i en række praktiske skriveregler, som gør underværker for en tekst - og jeg inddrager altid kursisternes egne tekster undervejs. Har I brug for at blive bedre til at skrive venligt, aktivt og forståeligt, så har jeg planen. 

Udpluk af kunder, jeg har hjulpet



Lad os tage den lige vej... 


Meget taler for, at jeg kan hjælpe din virksomhed med at trænge igennem lydmuren med de budskaber, I har brug for at få fortalt. Og jeg tør næsten garantere, at jeg har referencer på kunder og løsninger, som minder om jeres. Send mig en mail eller giv mig et kald, så bliver vi begge klogere med det samme, uden at det koster noget.